Introduktion

Valg af selskabsform er en vigtig beslutning for enhver virksomhedsejer i Danmark. Det er afgørende at vælge den rette selskabsform, da den har betydning for virksomhedens juridiske og økonomiske forhold. I denne guide vil vi give dig en grundig gennemgang af de forskellige selskabsformer, der er mest almindelige i Danmark, samt fordele, ulemper, skattemæssige forhold, ansvar og risici ved hver selskabsform. Vi vil også se på, hvornår det kan være relevant at ændre sin selskabsform, og til sidst foretage en sammenligning af de forskellige selskabsformer.

Hvad er en selskabsform?

En selskabsform er den juridiske struktur, som en virksomhed opererer under. Det er den måde, hvorpå virksomheden er organiseret og ejes. Der er forskellige typer af selskabsformer, og valget af selskabsform afhænger af virksomhedens størrelse, aktiviteter, ejerstruktur og juridiske og økonomiske forhold.

Hvorfor er valg af selskabsform vigtigt?

Valg af selskabsform er vigtigt af flere grunde. Først og fremmest har selskabsformen betydning for virksomhedens juridiske ansvar og økonomiske forpligtelser. Derudover kan valg af selskabsform også påvirke virksomhedens image, finansieringsmuligheder, skatteforhold og muligheder for at tiltrække investorer og samarbejdspartnere.

Hvad skal man overveje, når man vælger selskabsform?

selskabsform

Når man vælger selskabsform, er der flere faktorer, man bør overveje:

De mest almindelige selskabsformer i Danmark

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab er en af de mest almindelige selskabsformer i Danmark. Det er velegnet til mindre og mellemstore virksomheder, da det kræver et mindre kapitalindskud og har færre formelle krav end et aktieselskab. Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere, som kaldes anpartshavere. Anpartshaverne hæfter kun med deres indskud i selskabet og har begrænset personligt ansvar.

Aktieselskab (A/S)

selskabsform

Et aktieselskab er en selskabsform, der er velegnet til større virksomheder eller virksomheder, der ønsker at tiltrække investorer. Et aktieselskab er karakteriseret ved, at det er opdelt i aktier, som ejerne, også kaldet aktionærer, kan købe og sælge. Aktionærerne hæfter kun med deres indskud i selskabet og har begrænset personligt ansvar.

Enkeltmandsvirksomhed

selskabsform

En enkeltmandsvirksomhed er en selskabsform, hvor der kun er én ejer, også kaldet en enkeltmandsvirksomhedsejer. En enkeltmandsvirksomhed er den mest simple selskabsform og kræver ingen formel stiftelse. Enkeltmandsvirksomheden og ejeren er juridisk set én og samme person, hvilket betyder, at ejeren hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab er en selskabsform, hvor der er flere ejere, også kaldet interessenter. Interessenterne driver virksomheden i fællesskab og hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Et interessentskab kræver ingen formel stiftelse, men det kan være en fordel at indgå en skriftlig interessentskabsaftale for at sikre klare aftaler mellem interessenterne.

Kommanditselskab (K/S)

Et kommanditselskab er en selskabsform, hvor der er to typer af ejere: komplementarer og kommanditister. Komplementarerne driver virksomheden og har personligt og ubegrænset ansvar, mens kommanditisterne kun hæfter med deres indskud i selskabet. Et kommanditselskab kræver ingen formel stiftelse, men det kan være en fordel at indgå en skriftlig kommanditistkontrakt for at sikre klare aftaler mellem komplementarerne og kommanditisterne.

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)

En personligt ejet mindre virksomhed er en selskabsform, der er velegnet til mindre virksomheder, der ønsker en simpel og fleksibel selskabsstruktur. En personligt ejet mindre virksomhed kræver ingen formel stiftelse og har ingen særlige krav til kapitalindskud, ejerstruktur eller dokumentation.

Fordele og ulemper ved forskellige selskabsformer

Anpartsselskab (ApS)

Fordele ved et anpartsselskab:

Ulemper ved et anpartsselskab:

Aktieselskab (A/S)

Fordele ved et aktieselskab:

Ulemper ved et aktieselskab:

Enkeltmandsvirksomhed

Fordele ved en enkeltmandsvirksomhed:

Ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed:

Interessentskab (I/S)

Fordele ved et interessentskab:

Ulemper ved et interessentskab:

Kommanditselskab (K/S)

Fordele ved et kommanditselskab:

Ulemper ved et kommanditselskab:

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)

Fordele ved en personligt ejet mindre virksomhed:

Ulemper ved en personligt ejet mindre virksomhed:

Proceduren for at oprette en selskabsform

Valg af selskabsform

Først og fremmest skal du vælge den rette selskabsform for din virksomhed. Dette afhænger af de faktorer, vi har nævnt tidligere, såsom virksomhedens størrelse, aktiviteter, ejerstruktur og juridiske og økonomiske forhold.

Registrering hos Erhvervsstyrelsen

Når du har valgt selskabsform, skal du registrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen. Dette kan gøres online via Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Du skal udfylde en registreringsblanket og betale en registreringsafgift.

Stiftelsesdokumenter og vedtægter

Efter registreringen skal du udarbejde stiftelsesdokumenter og vedtægter for din virksomhed. Stiftelsesdokumenterne indeholder oplysninger om virksomhedens navn, adresse, ejere osv. Vedtægterne fastlægger de overordnede regler og rammer for virksomhedens drift.

Kapitalindskud og ejerandele

Hvis du har valgt en selskabsform, der kræver et kapitalindskud, skal du indbetale den nødvendige kapital til virksomheden. Du skal også fastlægge ejerandelene mellem virksomhedens ejere og eventuelle investorer.

Offentliggørelse og indberetning

Som virksomhedsejer er du forpligtet til at offentliggøre visse oplysninger om din virksomhed, f.eks. virksomhedens regnskaber og ledelsesberetning. Derudover skal du indberette forskellige oplysninger til relevante myndigheder, f.eks. Skattestyrelsen.

Skattemæssige forhold ved forskellige selskabsformer

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Virksomhedens overskud beskattes med selskabsskat, og ejerne beskattes af eventuelle udlodninger fra selskabet som aktieindkomst.

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab beskattes også som et selvstændigt skattesubjekt. Virksomhedens overskud beskattes med selskabsskat, og ejerne beskattes af eventuelle udlodninger fra selskabet som aktieindkomst.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed beskattes som personlig indkomst hos ejeren. Virksomhedens overskud indgår i ejerens personlige indkomstgrundlag og beskattes med den gældende personlige indkomstskat.

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab beskattes som personlig indkomst hos interessenterne. Virksomhedens overskud fordeles mellem interessenterne og indgår i deres personlige indkomstgrundlag og beskattes med den gældende personlige indkomstskat.

Kommanditselskab (K/S)

Et kommanditselskab beskattes også som personlig indkomst hos komplementarerne og kommanditisterne. Komplementarerne beskattes af deres andel af virksomhedens overskud som personlig indkomst, mens kommanditisterne beskattes af eventuelle udlodninger fra selskabet som aktieindkomst.

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)

En personligt ejet mindre virksomhed beskattes som personlig indkomst hos ejeren. Virksomhedens overskud indgår i ejerens personlige indkomstgrundlag og beskattes med den gældende personlige indkomstskat.

Ansvar og risici ved forskellige selskabsformer

Anpartsselskab (ApS)

I et anpartsselskab har ejerne begrænset personligt ansvar. Det betyder, at de kun hæfter med deres indskud i selskabet og ikke med deres personlige formue.

Aktieselskab (A/S)

I et aktieselskab har ejerne også begrænset personligt ansvar. De hæfter kun med deres indskud i selskabet og ikke med deres personlige formue.

Enkeltmandsvirksomhed

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at ejeren hæfter med både virksomhedens aktiver og sin personlige formue.

Interessentskab (I/S)

I et interessentskab hæfter interessenterne personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at interessenterne hæfter med både virksomhedens aktiver og deres personlige formue.

Kommanditselskab (K/S)

I et kommanditselskab hæfter komplementarerne personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, mens kommanditisterne kun hæfter med deres indskud i selskabet.

Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)

I en personligt ejet mindre virksomhed hæfter ejeren personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at ejeren hæfter med både virksomhedens aktiver og sin personlige formue.

Hvornår bør man ændre sin selskabsform?

Der kan være flere grunde til at ændre sin selskabsform. Nogle af de mest almindelige årsager kan være:

Sammenligning af selskabsformer

Når man skal vælge selskabsform, kan det være en fordel at foretage en sammenligning af de forskellige selskabsformer. Her er nogle af de faktorer, man kan overveje:

Konklusion

Valg af selskabsform er en vigtig beslutning for enhver virksomhedsejer i Danmark. Det er afgørende at vælge den rette selskabsform, da den har betydning for virksomhedens juridiske og økonomiske forhold. I denne guide har vi gennemgået de mest almindelige selskabsformer i Danmark, samt fordele, ulemper, skattemæssige forhold, ansvar og risici ved hver selskabsform. Vi har også set på, hvornår det kan være relevant at ændre sin selskabsform, og foretaget en sammenligning af de forskellige selskabsformer. Vi håber, at denne guide har givet dig den nødvendige viden til at træffe den rette beslutning om valg af selskabsform for din virksomhed.