A- eller B-menneske – Hvad er du?

Vi kender alle typen, der springer ud af sengen, før vækkeuret ringer, fyldt med energi og klar til dagens dont. Og så kender vi dem, der trykker snooze fem gange og først rigtigt vågner op, når mørket falder på. Forskellen på, hvornår vi føler os mest oplagte, handler om vores indre ur.

At forstå sin egen rytme er første skridt mod en bedre hverdag. Men uanset hvornår du foretrækker at sove, er kvaliteten af dit sovemiljø afgørende. På nettet kan du heldigvis finde assistance til mange ting; f.eks. hjælp til at finde den bedste elevationsseng for dig. Det er godt at vide, da det rette underlag kan gøre en stor forskel for din komfort, uanset om du går tidligt eller sent i seng.

Er du A-menneske eller B-menneske?

Betegnelserne A- og B-mennesker bruges til at beskrive vores foretrukne søvnmønster. Et A-menneske vågner tidligt og føler sig mest frisk tidligt på dagen. De har let ved at komme op om morgenen, er effektive om formiddagen, men bliver naturligt trætte tidligt om aftenen. De foretrækker at gå tidligt i seng for at få deres søvn.

I modsætning til A-mennesker er B-mennesker typisk det, vi kalder natteravne. B-mennesker kan have meget svært ved at stå tidligt op og føler sig ofte groggy i morgentimerne. Til gengæld peaker deres energi senere på dagen, og de er ofte aktive langt ud på aftenen. For dem er det naturligt at gå sent i seng. De fleste af os er dog hverken udpræget A- eller B-menneske, men ligger et sted midt imellem.

Din kronotype er genetisk betinget

Mange tror fejlagtigt, at det blot handler om dårlige vaner, hvis man ikke kan komme op om morgenen. Men forskning har vist, at det i høj grad er genetisk bestemt. Din såkaldte kronotype er kodet ind i dit DNA. Det betyder, at din biologiske døgnrytme er noget, du er født med, og ikke noget du nemt kan ændre.

Dit indre ur styrer alt fra hormonproduktion til kropstemperatur. Derfor er det ikke et tegn på dovenskab, hvis en person har svært ved at fungere klokken 7 om morgenen; det er blot biologi. Det er i høj grad genetisk betinget, hvornår din krop er klar til at præstere, og hvornår den er klar til at falde i søvn.

A-mennesker, B-mennesker og produktivitet

Vores samfund er ofte indrettet efter A-menneskets døgnrytme. Skoler og arbejdspladser starter typisk tidligt om morgenen, hvilket giver A-mennesker en fordel, da de er mest produktive her. De bliver ofte opfattet som mere strukturerede, fordi deres naturlige rytme passer med 8-16 hverdagen.

For B-mennesker kan denne struktur være en udfordring. De tvinges ofte til at stå op, før deres krop er klar, hvilket kan føles som et konstant “socialt jetlag”. Til gengæld kan B-mennesker ofte arbejde koncentreret og effektivt om aftenen, hvor A-menneskerne er brændt ud. Produktivitet handler derfor i høj grad om at matche opgaver med det tidspunkt på døgnet, hvor man fungerer bedst.

Sådan påvirker vores døgnrytme din søvnrytme

Vores døgnrytme styres blandt andet af lys og mørke, som påvirker produktionen af søvnhormonet melatonin. Dette indre biologiske ur fortæller kroppen, hvornår den skal være vågen, og hvornår den skal sove. Når vi lever i modstrid med vores naturlige døgnrytme, kan det påvirke vores søvnrytme negativt.

Hvis et B-menneske går tidligt i seng for at være “fornuftig”, kan det resultere i, at vedkommende ligger vågen og vender og drejer sig, fordi kroppen ikke er klar til at falde i dyb søvn. Omvendt vil et A-menneske have svært ved at holde sig vågen til en sen fest. Det påvirker vores døgnrytme og generelle helbred, hvis vi konstant kæmper imod vores natur.

Få en god nats søvn uanset om du er enten A- eller B-menneske

Selvom din kronotype er genetisk, kan du godt optimere din søvn. Uanset om du er enten A- eller B-menneske, er lys en vigtig faktor. For at hjælpe døgnrytmen på vej, bør du søge dagslys om morgenen og undgå skærme med blåt lys inden sengetid.

For B-mennesker kan det være en hjælp at undgå skarpt lys om aftenen for at blive tidligere træt. For A-mennesker kan lidt lys sidst på dagen hjælpe med at strække energien. Det vigtigste er at lytte til sin krop og, så vidt det er muligt, indrette sit liv, så man får en god nats søvn. Det handler om at finde en balance, hvor man respekterer, at vi som mennesker har forskellige biologiske forudsætninger for søvn og vågenhed.